Kroppen i balance

KROPPEN I BALANCE
Det er vigtigt at holde kroppen i balance, så den kan klare hverdagen og de mange ensartede bevægelser, som de fleste af os foretager hver dag. Vi har brug for, at vi ikke ’gror fast’, og at vi styrker vores muskler, sener og led. Desuden mister vi især forbindelsen til den del af os, der er under kravebenet, hvis vi har meget at spekulere på, hvilket kan gøre ondt værre.

Er du ikke til hård fysisk træning som fx fitness, yoga eller løb, så er KROPPEN I BALANCE lige noget for dig. Øvelserne er helt enkle, og det er ikke nødvendigt at klæde om til træningstøj. Du behøver heller ikke tage måtte eller andre rekvisitter med, for du har kun brug for dig selv og en kvadratmeter gulv.

Hvad får du ud af workshoppen?
Du vil blive fortrolig med at fordybe dig i din fysik.
Med helt enkle, stående bevægelser får du kontakt til hele kroppen.
Du får indlært en øvelsesrække på 10-15 minutter, som du kan indpasse i din hverdag.
Du får principper, der kan bruges i alle andre øvelser.
Du opdager, hvordan du kvalitativt kan opvarme muskler og led i hele kroppen.
Er du yngre, får du indsigt til at fastholde din fleksibilitet og styrke.
Er du ældre og ikke i toptræning, kan du forøge din fleksibilitet og styrke.
Du vil mærke, hvordan du kan aflaste ankler, knæ, hofter.
Når du fordyber dig i bevægelse, så får hjernen et frikvarter fra evt tankemylder.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage, men behageligt tøj og flade sko/sokker/bare fødder anbefales.

Tag fat i kollegerne eller vennerne og vær sammen om at få kroppen i balance.

KROPPEN I BALANCE
– er 1 time om ugen i 4 uger
– foregår hos jer
– kræver ca en kvadratmeter plads pr deltager

KROPPEN I BALANCE coaches af Benedikte Paaske, kulturlab.